Har du sang liggende derhjemme, du aldrig har fået brugt?
Eller går du og brænder inde med en monolog, en dans eller et andet skjult talent? Måske vil du bare gerne have lov til selv at bestemme, hvad du skal synge eller optræde med?

Hvis du endnu ikke kender til konceptet, er Open Stage dels en mulighed for at stille sig op i et trygt, opbakkende forum med det, man vil, og dels en ekstra mulighed for at hygge sig med ens med-fragmenter.

Hvis man gerne vil have mand, børn eller naboen med, er der selvfølgelig også rum og plads til det. I kan tænke aftenen som socialdag, hvor aktiviteten er open stage.

Obs: Vi ønsker ikke at “binde” nogen til at skulle være pianist til alle musikalske indslag, så hvis man f.eks. ønsker at synge en sang, har man selv ansvaret for at finde et backing track, spørge en klaverkyndig fra foreningen eller tage en ven med.

Open Stage er et tilbagevendende arrangement, som vi sigter efter at afholde med 2-3 måneders mellemrum.
Som udgangspunkt er Anna Bauer tovholder, og du kan henvende dig til hende, hvis du har lyst til at optræde på næste Open Stage.